Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Offline-tid. Tankemylder trampet til tavshed

Mads Bille

Offline-tid. Tankemylder trampet til tavshed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"I´m obsessed with deck pressure". Min cykelmand I Palma tager sin cykling alvorligt. Jeg kan ikke stå for en mand, som er besat af dæktryk, og siden han for fire år siden betroede mig sin besættelse, har min kone og jeg aldrig opsøgt andre cykeludlejere, når vi om sommeren tager til Mallorca for at cykle. Han nusler om sine 300 cykler - smører, strammer, løsner, pudser. Mager som en jagthund er han i aktivitet fra formiddag til aften.

Det er bedst at hente cyklerne, lige når forretningen åbner. Vi er de første kunder, og der er tid til at snakke lidt med hinanden om dæktryk og bjergstigninger, inden vi ruller ud på øen. En time efter det sidste dæktjek, og en smuk tur ind igennem Palma er vi nået ud til de første bjerge. Cikaderne er vågnet og lægger en konstant, hæs tinnitus ud over de solsvedne bjergsider. Fuglene er holdt op med at synge. De sidder sikkert inde i buskadserne og drømmer om regnvejr.

Morgenens tankemylder bliver trampet til tavshed, og efter nogle timers vekslen mellem stigninger og nedkørsler er der øde i min hjerne, og jeg tager verden ind gennem benene og lungerne. Der findes urgamle ritualer for at komme i kontakt med evigheden, nuet, enkelheden. Både buddhistiske og kristne munke har dyrket flagellation, piskning af sig selv, i en bestræbelse på at komme sin gud nær gennem smertens enkelhed. Meditation kommer i mange indpakninger.

Den store mindfulnessbølge handler om det samme: Længslen efter enkelhed. Sommerens bestseller "Sluk" er skrevet af den danske læge Imran Rashid, som taler om både at slukke for sine skærme og for sin hjerne. Rashid fører i sin spændende og læseværdige bog bevis for, at vi alle er i overhængende fare for at blive skærmnarkomaner, afhængige af de små dopaminfix, lykkehormonindsprøjtninger. Likes, thumbs ups og opmuntrende emojis på Facebook er afhængighedsskabende og muligheden for, at google alverdens viden, at dokumentere enhver begivenhed og poste den på Instagram eller at spille spil uden ophør udgør tilsammen et nøje tilrettelagt angreb på din tid, et gigantisk distraktionskomplot, som er muligt, fordi din iPhone kender dig bedre end din partner og din familie. Det gør den, fordi dine digitale fingeraftryk - dine søgninger på nettet, også dem, man ikke fortæller andre om, bliver registreret og brugt til at imødekomme de behov, som man måske knapt selv har erkendt.

Rashid beskriver, at det dobbeltliv - den svingen mellem et menneskes analoge og digitale eksistens - i løbet af få år vil blive langt mere udtalt, efterhånden som virtual reality bliver integreret i den almindelige befolknings hverdag. Hvem vil længere udholde en kølig, klam sommer i Danmark, som den, vi lige nu er midt i, hvis man kan tage et par briller på og opholde sig på en dejlig strand, omgivet af smukke mennesker og azurblåt hav til verdens ende?

Den digitale tsunami er altså et angreb på det enkelte menneskes robusthed, vores evne til behovsudsættelse, evnen til at sætte sig langsigtede mål og nå dem gennem en årelang fokuseret indsat. Den digitale tsunami eroderer det enkelte menneskes evne til at være til stede og tåle nuet i al sin langsomhed, og flere omfattende undersøgelser viser, hvordan børn i Sydkorea, som har et mere fremskredent forbrug af digitale platforme, end vi har i Europa, udviser tegn på tidlig demens: De har vanskeligt ved at huske, de genkender dårligt ansigter, og deres empatiske evner er svækket. De digitale muligheder en potentiel last, på samme måde som mad og alkohol er det. Vi har længe haft et niveau af velstand, som gør det økonomisk muligt for enhver borger i Danmark både at spise og at drikke sig ihjel indenfor rammerne af et nærmest hvilket som helst husholdningsbudget. Den globale fedmeepidemi er nok mest af alt en eksistentiel krise, som handler om, hvad man skal bruge sin nyerhvervede fritid til. Den britiske filosof Bertrand Russell mente, at det at være i stand til at udfylde fritiden på en intelligent måde, er en civilisations slutprodukt.

Måske er det i denne evne, at det store dannelsestab vil komme til udtryk med et fremtidens proletariat, kendetegnet ved fraværet af evnen til fordybelse, nedsunket i en skærmtrance ikke fjernt fra billedet af opiumsdrikkere, som ligger næsten livløse på en madras, opslugt af opiumstågernes billeder.

Efter tre timers cykling i bjergene kommer vi til en by, som er stor nok til at have sit eget torv. Det er smagen af den bocadillo, af den americano og de vilde bobler i den´ aqua con gas, vi har talt om igennem hele den våde, danske vinter. Vi sidder i en lykkelig, hårdt tilkæmpet endorfinrus og nyder varmen, enkelheden og de eksplosive smagsindtryk.

Efter 14 dage på Mallorca er vi igen i Danmark. Imran Rashid angiver i sin bog en række råd til en digital afgiftning. Jeg går ned i Bilka og køber en Nokia-mobiltelefon til 200 kroner. Min kone spørger, hvad jeg har tænkt mig at bruge den til. Det ved jeg ikke; men jeg forestiller mig, at det må være muligt at have et fast arbejde, og indbygge kortere eller længere stræk af offline-tid.