Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Klumme: Piben og andre problemer

Arne Mariager.

Klumme: Piben og andre problemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er blevet langt mellem piberygere. Det er der flere årsager til, men når man tilhører dette efterhånden sjældne folkefærd, giver udviklingen anledning til en vis bekymring.

Sådan er det formodentlig for alle minoriteter. De ønsker jo ikke at forsvinde.

Piberygere er en minoritet i to forskellige verdener på samme tid.

Dels er vi en minoritet i forhold til befolkningen - dels er vi en minoritet i forhold til den samlede mængde af rygere. Det er ikke let.

- Man løber med en cigaret, men man sidder med en pibe, sagde Storm P.

Det er der noget om, og derfor har vi piberygere altid følt os som en slags "rygernes aristokrati".

Vi var de rolige og velovervejede rygere. Vi var de hyggelige. Vi kunne endda opleve, at ikke-rygere lod en bemærkning falde om, at pibetobak duftede dejligt.

Cigaretrygerne så med misundelse på os. Vi var ikke så forhadte og upopulære som de selv. Det var tider. Men nu er det alt sammen forbi. Og mere end det.

Vi piberygere er blevet hårdere ramt end alle andre. Derfor er antallet af piberygere skrumpet gevaldigt. Dels er nogle af os jo døde - det sker for alle, noget hyppigere for rygere. Dels er det besværligt at være piberyger.

Piber skal renses, stoppes omhyggeligt - og tændes. Og når man tænder en pibe, giver det en del røg. Man kan ikke snyde sig til en stopper. Har man så fået gang i en "god stopper", så har man en rygeoplevelse i en halv time, mindst.

Alt dette gør, at det i nutidens forbuds-samfund er kompliceret at ryge pipe.

Og så er der det med tobakken: Fordi vi er få piberygere tilbage, er sortimentet af tobak reduceret enormt. Der findes kun få specialbutikker tilbage, hvor der er et kvalificeret udbud af tobak af vælge imellem. Ellers må man rundt omkring i kiosker, supermarkeder og tankstationer, konstatere, at der er et eller to mærker. Ikke mere. Surt show.

Og så er der den forbandede emballage. Man køber en dåse yndlingstobak. De tidligere så flotte, stemningsmættede dåser har en kæmpe hvid plakat på forsiden: Rygning er farlig... Eller: Rygning giver kræft. Og på bagsiden er der billeder af ødelagte lunger, ødelagte hjerter - eller - det allerværste - to mennesker, der sidder i en seng og ser bedrøvelige ud. Og teksten: Rygning kan føre til impotens...

Ja, men for dælen da... Nu har man lige brugt penge på en god tobak, man glæder sig til en stopper, til at nyde aromaen og den ro, der sænker sig. Og så får man alle dårligdommene revet i næsen. Og pibetobak sælges i emballager, der er betydeligt større end cigaretpakker. Altså er der plads til større billeder og endnu mere rædselsfuld tekst.

Ja, men tænk en gang, hvis man gik ind for at købe en ny bil - og så fik én, der på den ene side var malet hvid - og hvor der med stor skrift stod: Biler kan være dræbende. Og den anden side var forsynet med et kæmpe billede at et ødelagt kranium og teksten: Biler kan føre til hjerneskader!

Det er jo ikke fordi, vi ikke kender risikoen ved tobak - eller biler - eller badestrande - eller flyvemaskiner - eller flæskesteg - eller trapper - eller gødningsspredere - eller køkkenknive.

Vi ved, det hele er farligt.

Så måske er det klogeste at sætte sig stille ned og kede sig ihjel.